Mark Madsen trækker sig fra UFC og starter ny dansk MMA-organisation

Olympian lancerer dansk UFC-rival – men kan knoglerne holde til showbiz?

Mark O. Madsen har lagt handskerne på hylden. Og straks efter grebet sin inderside af jakkesættet og fundet visitkortene frem. Den tidligere olympiske sølvvinder i brydning og UFC-veteran har nemlig annonceret sin næste kamp – ikke i buret, men som promotor af egen MMA-organisation.

Han kalder den Dominance Fighting Championship (DFC). Det lyder lidt som navnet på et tech-startup for mænd med proteinshake og tribal-tatoveringer, men lad os være ærlige – det er faktisk ret sejt. Og DFCs første event lander lige midt i København til september, så hvis du er til næver, blod og en smule mikrofonspil a la “Cage Rage 2007”, så er der noget at holde øje med.

Fra OL-sølv til promotorpengene

For dem, der måske kun har set Mark Madsen i glimt – bankende amerikanere med effektiv brydning og en kæbe lavet af titanium efter den famøse UFC 248-kamp – så har han haft en ret beskidt spændende karriere. 12 sejre. 2 nederlag. Mere end en kamp med brækkede knogler og vilje lavet af granit.

Han sagde officielt farvel til UFC tidligere i 2024 som 39-årig og gjorde det med den slags værdighed, der giver ærefrygt i herreskabet. Men den danske “Danish Dynamite”, som amerikanerne døbte ham, er åbenbart ikke en der kan holde sig fra kamppladsen for evigt. Nu slås han bare med boksehandsker på bankkontoen.

Hvad handler DFC egentlig om?

DFC debuterer den 21. september i K.B. Hallen, hvor der allerede er annonceret det første navn på fight cardet: Rajbek Bisultanov. Madsen selv kalder det “verdensklasse underholdning i hjertet af Skandinavien”, og selvom det lyder som noget en tidligere SWAT-instruktør ville sige i en spansk stemme i en Netflix-serie, så er det alligevel interessant.

Madsens mission lader til at være altså at bygge et europæisk modbud til brands som UFC og Bellator – en platform for hjemlige og nordiske talenter til at træde frem. Og man må give ham: Hvis nogen i Danmark kan gøre det, så er det en gut med en OL-sølvmedalje og en track record som ikke bare taler, men skriger legitimitet.

Madsen vs. maskineriet

Men det hele er ikke uden drama. For i krogene bliver der snakket – og skrevet. Ikke alle i det danske MMA-miljø klapper i hænderne over Madsens entré som promotor. Faktisk er der allerede gået lidt kamp backstage, hvis man skal tro den kritik, der bl.a. rettes i medieverdenen. Du kan selv læse mere om det løbende forløb i denne artikel om mark madsen ufc, som kaster lys over den lidt specielle reaktion, Madsen har udløst hos nogle af de andre aktører på scenen.

Skal man hoppe med på DFC-bølgen?

Godt spørgsmål. Hvis du har en forkærlighed for blod, sved og danske versioner af Bruce Buffer, så ja. Det er både lidt historisk og lidt punk at få en rigtig elitefighter til at gå promotorvejen i et marked, der ellers er domineret af amerikanere i jakkesæt fra Las Vegas.

Og hvis Madsen lykkes? Ja, så kunne det betyde, at næste generation af danske MMA-fightere ikke nødvendigvis skal kæmpe sig vej til UFC gennem obskure kort i Polen og tyske Tangerine Fight Nights. Så har “Copenhagen Cage” måske endelig fået en adresse.

Om det holder hele vejen, er et andet spørgsmål. For det kræver penge, kontinuitet og kapacitet. Og måske lidt Christianshavns-charme blandet med budo-nørderi. Men én ting er sikkert: dansk MMA føles pludselig lidt mere spændende igen.

Og vi hepper stadig en lille smule, bare fordi… det er svært ikke at gøre det, når det er “The Olympian”, der nu styrer showet.

Måske vi ender med at se ham i en blazer med kampleder-kasket, der siger “Let’s get ready to… DOMINATE”.