Gensyn med efterskolekammeraterne

Det var en solrig eftermiddag, da en gruppe tidligere efterskoleelever mødtes til en hyggelig gensynsdag. Det var mange år siden, de havde afsluttet deres tid på skolen, men minderne fra de gamle dage var stadig varme. De havde planlagt at mødes i et hyggeligt hus med masser af plads til at snakke og grine sammen.

Døren blev åbnet, og duften af nybagt brød og kage bredte sig i rummet. Stine, en af værterne, havde bagt flere slags glutenfri boller og en stor chokoladekage. Hun vidste, at nogle af de gamle klassekammerater havde fået glutenallergi, og derfor havde hun tænkt sig godt om, da hun valgte opskrifterne.

“Det er godt at se jer igen,” sagde hun med et stort smil og åbnede sine arme for at tage imod de første gæster. Kamma, hendes gamle værelseskammerat, ankom med en termokande fyldt med friskbrygget kaffe. Hun var altid den, der sørgede for, at ingen manglede noget, og hendes øjne strålede, da hun så de gamle venner træde ind ad døren.

Ved bordet blev der hurtigt fyldt op med lækkerier. Der var både vegansk og glutenfri kage, hjemmelavet marmelade til brødet, friskbrygget kaffe og duftende urtete. Stemningen var præcis, som de huskede fra efterskoletiden – varm, afslappet og fyldt med latter. Alle faldt let ind i de gamle roller; nogen var stadig dem, der fortalte de sjoveste historier, mens andre sad og nød at lytte.

Midt i samtalen blev minderne fra deres tid på efterskolen vakt til live. “Kan I huske dengang, vi bagte en kæmpe fødselsdagskage i skolekøkkenet?” spurgte Jacob, mens han rakte ud efter en af bollerne. “Jeg tror, vi brugte alt for meget sukker, men den smagte fantastisk.”

Latteren spredte sig, og Kamma rystede på hovedet med et smil. “Ja, og vi endte med at brænde glasuren, fordi vi blev distraherede af en eller anden fjollet diskussion.”

Tiden fløj af sted, mens de sad og delte gamle historier. En af deltagerne, Laura, nævnte, at hun nu arbejder som lærer på en anden efterskole, og hun følte, at hun havde fundet sin drømmevej i livet. “Det var faktisk vores tid her, der inspirerede mig til at vælge den karriere,” sagde hun.

Da eftermiddagen gik på hæld, blev der hældt ekstra te og kaffe op. Alle nød at kunne være sammen uden hverdagens stress. Kagerne og brødene blev spist op, og stemningen blev kun varmere som timerne gik. Det var ikke kun maden og drikken, der bandt dem sammen, men også den særlige oplevelse, de havde delt i deres ungdom.

“Vi skal gøre det her til en tradition,” sagde Stine, mens hun samlede tallerkenerne sammen. “Vi kan mødes en gang om året og bare nyde at være sammen – præcis som nu.”

Og sådan blev aftalen indgået. De gamle efterskolekammerater forlod hinanden den dag med et løfte om at mødes igen, og en ny tradition var født – en tradition fyldt med minder, latter, og selvfølgelig masser af kage og kaffe.